Tegning og maling på Bornholm 2017

Tegning og maling på Bornholm 2017

Har du lyst til at tegne og male i den skønneste natur, så arrangerer jeg nu malekurser i Allinge og omegn. 

Grundkursus i tegning i Domen, Allinge

21. - 23. april eller 15. - 17. august 2017

kl. 10.00 - 16.00                                                              

Er det operahuset i Sydney - Nej, det er DOMEN i Allinge.

Lær at tegne så det ligner på bare tre dage.

Giv dig selv og/eller en du holder af den dejlige gave der at kunne tegne. Du kan få glæde af det resten af dit liv. Jeg har undervist i masser af år og alle kan lære det, hvis man giver det tid og energi.

Du vil lære om portræt- og modeltegning, opmåling, negative rum, og om hvordan du får dit motiv ned på papiret. Selvom du aldrig nogensinde har tegnet før, eller er stoppet med at tegne som 10 årig, vil du med enkle, effektive øvelser og teknikker hurtigt komme til at tegne vellignende tegninger. Det eneste du skal levere, er lysten til at lære at tegne og godt humør. Du kommer til at koncentrere dig og bruge nye sider af dig selv, og du bliver lidt træt, men også glad og overrasket når du ser, hvor meget du rykker dig på ganske kort tid. 

På dette intensive grundkursus får du brug for blyanter, viskelæder, en tegneblok og en lineal, et tegneunderlag (A3), og en mappe (A3) til dine tegninger.

Der er kaffe og te ad libitum hele dagen.Jeg har lejet Domen i Allinge, den flotte og spektakulære trækonstruktion, som ligger lige i havstokken nord for Allinge. Jeg håber, du har lyst til at lære at tegne så det ligner på dette smukke sted.

Prisen er kr. 1.800,-

Tegning og maleri i by og natur

Tines Gjestehuz, Allinge

15. - 19. maj eller 22. - 26. august kl. 10.00 - 16.00

Vores base er Tines Gjestehuz, hvor vi gerne må benytte hendes dejlige morgenmadsrestaurant til samlingssted. Det ligger smukt i en klippehave mellem Allinge og Sandvig, i gåafstand fra begge. 

Vi går hver dag ud og finder motiver, og da jeg er kommet på Bornholm hele mit liv, kender jeg hver en spændende krog af især Nordbornholm, hvor der efter min mening er allersmukkest. F.eks. Kampeløkke å og Kampeløkke havn, hele området ved Madsebakken med helleristningerne, Sandvig med havn og søde små huse som motiv til et bybillede. Allinge med Høyers cafe, hvor vi sidder ovenfor havnen og kan male havnepartiet. Klippekysten mellem Allinge og Tejn. Og naturligvis nogle spændende bornholmere, som vi diskret kan skitsere. Det er en god ide at tage et foto af sit motiv, så man lige har det, hvis man ikke når at blive færdig på stedet. Vi har hele tiden den høje horisont og bølgebruset som underlægningsmusik for vore kunstneriske udfoldelser. 

Det gælder om at udvælge et motiv, have opmærksomhed på lys og skygge. Jeg går rundt til alle og hjælper med billederne. Vi tegner og maler på nogenlunde civiliserede steder, ikke alt for langt fra kaffe og toiletter. 

Du får brug for nogle tegneblyanter, evt. kul, akvarelfarver og - pensler og/eller pasteller og dertil egnet papir. Husk også tegnemappe og underlag og det vigtigste af alt: dit gode humør og din positive indstilling. 

Pris kr. 2.500,-

Ekstra bonus til dig.

Det er en fordel, men ikke en betingelse, at du har deltaget i grundkurset for at deltage i kurset i Tines Gjestehuz. Jeg tilbyder derfor en samlet rabatpris for begge kurser på 4.000,- kr. 

Praktisk

Hvis du kommer "ovrefra" kan du f.eks. bo på Tines Gjestehuz. Du kan se priser på www.gjestehuz.dk og selv bestille værelse. 

Forplejning og materialer er for egen regning. Du sørger selv for frokost, eller vi kan bestille noget samlet. De, som har lyst, kan gå ud og spise sammen om aftenen. 

Tilmelding

Ring til mig, Lene Bang på tlf. 52222755 eller 26139528 og gør mig glad ved at melde dig på et af disse kurser. Kurserne udbyder jeg i samarbejde med Destination Bornholm, så der er ikke ubegrænset plads.

Jeg skal venligst bede dig indbetale kr. 500,- i depositum ved tilmelding. Resten af kursusgebyret 1 måned før kurset. Depositummet beholder jeg, hvis du melder fra. 

Jeg glæder mig.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Hanne Pia Poulsen | Svar 16.03.2017 14.47

Tegne i Domen den. 21. - 23 april, 2017
Kl. 10.00 - 16.00
Glæder mig!
Mvh. Hanne Pia Poulsen

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

03.07 | 16:20

Tegnekursus juni 2017 i Lyngby. Utroligt hvad man kan lære på 5 dage, når undervisningen er veltilrettelagt og underviseren er inspirerende - og krævende.

...
16.03 | 14:47

Tegne i Domen den. 21. - 23 april, 2017
Kl. 10.00 - 16.00
Glæder mig!
Mvh. Hanne Pia Poulsen

...
25.01 | 12:18

Fantastisk billede af de trætte skolelærere, kender følelsen

...
09.11 | 17:19

Hej:) jeg søger en der kan tegne mig med enten blyant eller kul. Jeg er gravid:)
Kan du hjælpe mig med det?
Vh Louise

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE